tirsdag den 11. oktober 2011

# 1: Byen & Huset - Adgangsforhold/Serial Vision

- Bygningens betydning for byens rum/byens betydning for bygningens rum.

I første øvelse, der omhandler byen & huset, har vi fokuseret på de forskellige adgangsforhold/veje der fører ind til Philharmonien, hvor vi har taget serial vision fotos, der viser hvordan man ankommer til bygningen. Gennem bearbejdning i photoshop har vi fokuseret på at vise, hvornår bygningen bliver set fra de forskellige veje. Det færdig bearbejdede materiale kommer ind senere, men herunder kan i se en serie af billeder (Serial Visions) fra en af vejene - Postdamer Platz.


Forskellige udvendige overfladetyper på Philharmonien

mandag den 10. oktober 2011

Her er gruppe 16 :)

På vej hjem, lige før vi skulle tage undergrundsbanen i dag, så vi disse 'søjler' midt på en plads, hvor der var monteret et ovalt spejl på toppen.. Her måtte vi tage et gruppe billede !


Holocaust Mahnmal!

Tæt på Brandenburger Tor finder man dette sære mindesmærke for de europæiske jøder, der myrdedes under 2. Verdenskrig. Mindesmærket er tegnet af Peter Eisenmann, og åbnede i 2005. Det er en meget sær oplevelse at gå imellem de grå betonklodser der ligner kister. Vi observerede at det var en form for opholdssted for mennesker hvor blandt andet børn løb rundt og legede på dem. Man kan gå imellem stenene, og når man næsten er i midten af alle disse klodser får man en fornemmelse af at være i en katakomb, der bestemt ikke er ret hyggeligt. Denne oplevelse forstærkes særdeles om aftenen, hvor det er mørkt. Derfor afspejler mindesmærket måske meget godt de svære tider jøderne har haft under 2. Verdenskrig. 

Den består af 2711 betonklodser, som former en slags labyrint, hvor man kan blive væk eller genfinde hinanden, eller blive overrasket over hvem man møder lige om hjørnet :)